Cooee Design blev grundlagt i 2005 og har sine rødder i de dybe skove i det sydlige Sverige. Cooee betyder “hej” på australsk aboriginal og brandet har med sine minimalistiske designs, formået at skabe et navn for sig selv i interiørverdenen. Cooee Design er lig med interiørprodukter i indbydende farver, som tager afsæt i nutidens trends.
Cooee Design er en familievirksomhed med designerfaring, der går helt tilbage til 50’erne, hvor Catrine Åbergs bedstefar og hans bror, Martin Åberg, arbejdede med innovation og design. For eksempel designede de den ikoniske skraldespand i træ, der blev solgt til alle hotelværelserne på SAS Hotel i København, som Arne Jacobsen har designet. Skraldespanden befinder sig stadig på værelse 606, som netop ser ud, som alle værelser gjorde dengang.
I begyndelsen fokuserede Cooee Design på smykker i plexi og smykkerne kunne ofte ses på internationale modeikoner og skandinaviske kongelige. I 2015 lancerede Cooee den ikoniske “Ball Vase”, som var det første produkt i deres keramikserie. Vasen har siden da fået stor succes og sortimentet er vokset hurtigt, både med forskellige farver, former og størrelser. I dag er Cooee og deres ikoniske vaser ofte fremhævet i diverse topmagasiner verden over og kan ofte ses i medierne.
Cooee har i dag omkring 300 forhandlere i hele verden, herunder en stor repræsentation af førende designbutikker. Vi er derfor stolte over at være blevet udvalgt som distributør for dette inspirerende brand i Danmark.